Submitted by hkr on
Bane og miljø anbefalinger Golf

Bane og miljø

SKAL

  • Golfbekendtgørelsen fra Miljøstyrelsen skal overholdes, og klubben skal holde sig ajour med de gældende pesticidbelastningtal. Belastningstallene er reguleret i henhold til Golfbekendtgørelsen.

  • Forbruget af plantebeskyttelsesmidler skal løbende dokumenteres i en sprøjtejournal og opbevares i tre år.

  • Sprøjteførerne i klubben skal have et gyldigt sprøjtebevis eller et sprøjtecertifikat. Alle med et sprøjtecertifikat eller -bevis skal gennemføre et opfølgningskursus hvert fjerde år for at opretholde retten til at sprøjte. Alle sprøjteførerer skal ligeledes autoriseres gennem Miljøstyrelsens Autorisationssystem til brug af Bekæmpelsesmidler (MAB).

  • Sprøjteredskaber til pesticider skal synes ift. Miljøstyrelsens frister.

  • Pesticidforbruget skal årligt indberettes til Miljøstyrelsen via indberetningssystemet Greendata. 

  • Klubberne skal have fokus på arbejdsmiljøet for medarbejdere og frivillige.

 

BØR

  • Klubben bør sikre sig, at baneelementernes arealer (som f.eks. greens, fairways, rough osv.) på golfbanen er målt præcist op i forhold til reglerne på området.

  • Klubben bør nedsætte en arbejdsgruppe, der har til opgave at fremme miljøvenlige tiltag. Herunder at fremme flora og fauna ved en målrettet naturpleje og -etablering. 

  • Personalet bør have kendskab til DGU's sikkerhedsvejledning.

  • Der bør arbejdes med en langsigtet og strategisk plan for golfbanens pleje og udvikling.

  • Med udgangspunkt i plejestrategien og for klubbens aktiviteter bør der ligge en klar arbejdsplan for hver medarbejder.

  • Greenkeepere, der er ansat i klubben, bør være faguddannet.

  • Greenkeepere og baneudvalgsmedlemmer bør deltage i de regionale info-møder på baneområdet.

  • Greenkeepere bør opdatere sig med nyeste viden om miljøvenlig pleje af golfbaner. Denne viden er samlet og formidlet på danskgolfunion.dk, Facebookgruppen “Turfgrass” samt på den nordiske golffonds STERF hjemmeside www.sterf.org.

  • Klubben bør udarbejde plejeplaner eller handlingsplaner (fx en IPM handlingsplan), hvori banens målsætninger og overvejelser omkring minimeringen af brugen af pesticider beskrives, og at disse planer jævnligt evalueres i takt med, at der opstår ny viden på området. 

  • Klubben bør som minimum årligt gennemføre et pesticidtjek for at sikre, at anvendelsen er i overensstemmelse med de nyeste krav.

  • Klubben bør dokumentere sit ressourceforbrug i golfklubben, eksempelvis energi-, vand-, brændstof- og gødningsforbrug.

  • Klubben bør sikre en hensigtsmæssig evakueringsplan i forbindelse med ulykker og tordenvejr som kommunikeres til klubbens medlemmer og gæster.

 

EN GOD IDÈ

  • Det er en god idé at offentliggøre sit pesticidforbrug på eks. klubbens hjemmeside. Hermed sikres åbenhed og gennemsigtighed om forbruget.

  • Det er en god idé at arbejde aktivt med at implementere multifunktionelle tiltag, herunder inddrage andre interessenter til at benytte golfbanen til andet end golf.

  • I forbindelse med nyanlæg og drift er det en god idé at tilknytte en uafhængig konsulent til at rådgive og føre kontrol.

  • Det er en god idé at etablere et samarbejde med interesseorganisationer, der kan bidrage med viden og indsigt til udvikling af miljø- og naturvenlig banedrift og -pleje.

  • Det er en god idé at klubben deltager i forsøg om effektiv miljøvenlig banepleje. Klubben får på den måde førstehåndsviden om de nye plejemetoder og får mulighed for at afprøve de nyeste metoder på egen bane.