Arrangør

Vil din klub arrangere en DGU Short Game test?

Testen kan tages løbende hen over året, gerne i forbindelse med den almindelige træning. Det tager ca. en time at sætte banen op, og to spillere kan gennemføre testen på 30-45 minutter.

Når spillerne har taget testen, skal du indtaste resultatet på Golfbox. Det er derfor en fordel hvis du kender den enkelte spillers DGU nummer, antal opnåede point ved testen, samt hvorvidt spilleren ønsker at modtage et Short Game markeringsmærke. Hvert mærke koster 25 kr. og mærket vil blive fremsendt til golfklubben såfremt der i Golfbox er blvet sat et hak i modtagelse af markeringsmærke. Resultatet skal være indtastet i Golfbox senest én uge efter gennemførelsen af Test eller Challenge for at tælle til "Årets DGU Short Game klub". Nedenstående finder du de dokumenter du har brug for i forbindelse med at afvikle Short Game test.

Vil din klub arrangere en DGU Short Game Challenge?

Challengen starter den dag, klubben afholder klubkvalifikation. Hæng opslag op og lad juniorerne melde sig til Challenge. Send tilmeldingsblanketten til DGU, og du modtager en stak flotte scorekort sammen med en præmie til vinderen af hver række.

Efter klubkvalifikationen skal du indtaste resultatet på Golfbox. Så vil klubben modtage mærker til uddeling blandt juniorerne. Det koster 50 kr. pr. deltager. Vinderen i hver række af klubkvalifikatioen kvalificerer sig til landsdelsfinalen.

Nedenstående finder du de dokumenter du har brug for i forbindelse med afvikling af DGU Short Game Challenge i klubben.