Mentorordning

  • "En mentor er en erfaren person/golfspiller, som gennem råd og vejledning deler ud af sin erfaring".

At være ny i en golfklub kan afstedkomme mange spørgsmål: hvornår må jeg spille på den store bane? Må jeg selv spille på par 3-banen? Må driving rangen bruges ubegrænset? Hvor kan jeg finde information om mine muilgheder? Hvilke forventinger har klubben og dennes medlemmer til mig? Hvem skal jeg på træningshold med? Hvem er min træner? Og mange andre spørgsmål.

Ved at få tilknyttet en mentor, som med stor fordel kan være en anden og mere erfaren juniorspiller, kan den nye junior få svar på spørgsmålene.

Mentoren skal gerne være til stede ved træningen og have tid og lyst at spille uden for træningen. For at fastholde den nye juniorspiller, er det afgørende at han eller hun opbygger nogle sociale relationer i klubben.