Banedesign
Værd at vide om design og anlæg af Pitch & Putt
baner
En Pitch & Putt klub bør på længere sigt mindst råde over en
18-hullers bane, putting greens, indspilsgreens, en driving range,
et klubhus, driftbygninger, P-pladser m.v.
I Pitch & Putt sporten og i golf bruges samme engelske
terminologi og de forskellige ord har haft en evne til at overleve
uanset i hvilket land Pitch & Putt spilles. Dette medfører, at
Pitch & Putt spillere verden over anvender en terminologi, som
alle forstår. Visse engelske golfudtryk er dog blevet erstattet af
danske ord.
Pitch & Putt
hul
En Pitch & Putt bane skal bestå af mindst 6
huller.
Et hul starter altid fra teestedet/tee-boksen, hvor det første slag
slås og frem til greenen, hvor selve hullet, som bolden skal i, er
placeret.
Et Pitch & Putt hul består således af teested med teeboks,
fairway, rough, green og hazards.
Et Pitch & Putt huls længe er defineret som afstanden
mellem Tee-boksens forkant og til midten af green.
Et hul har en maksimum længde på 90 meter og længden af en 18
hullers bane må maximalt være 1200 meter. En bane med 6 huller
måler således maximalt 400 meter og en bane på 9 huller måler
maximalt 600 meter.
Et dogleg hul er et Pitch & Putt hul, hvor spillelinjen knækker
enten til højre eller til venstre.
Teestedet og Tee-boksen
Teestedet er et særligt opbygget område, hvorfra spillet starter på
de respektive huller. Teestedet kan også være forsynet med en
Tee-boks som er en udslagsplatform belagt med kokos, plastik eller
gummi. Man bør bestræbe, at teestedet er forsynet med en tee-boks,
det gør spillet hurtigere, er billigt at etablere og rentabelt at
vedligeholde.
Tee-boks nedgravet i teested
Fairway
Fairway er det klippede område, som optager den største del af et
Pitch & Put huls areal. I reglen begynder fairway et stykke
foran teestederne og danner derefter som oftest et sammenhængende
område frem til green.
Semirough
Semiroughen grænser op til fairway, og klippehøjden vil altid være
højere end på fairways.
Rough
Rough er det område, som findes uden for de tætklippede dele af et
Pitch & Putt hul. Klipningen af rough afhænger af de lokale
forhold og formål.
Green
Greenen er det specielt opbyggede område, som afslutter hvert Pitch
& Putt hul. Greens størrelse kan variere meget afhængigt af
terrænet og af hvilken sværhedsgrad, man giver hullet. En
gennemsnitstørrelse på 70 m² anbefales.
Forgreen
Forgreen er det tætklippede areal omkring hele greenen samt et
bredere areal foran greenen. Forgreenens bredde bestemmes oftest af
græsklipperens bredde.
Greenområde
Med greenområdet forstås det område som udgøres af green, forgreen,
bunkers, vand-hazarder, træer mv. i umiddelbar nærhed af green.
Hazarder
Hazarder består af bunkers og vandhazarder. En bunker er en
udgravet fordybning i jorden, hvor fordybningens bund og i nogle
tilfælde sider er dækket af sand eller græs. Bunkerens størrelse og
facon kan variere betydeligt fra en radius på nogle meter til
væsentligt større. Antallet af bunkers på 18-hullers Pitch &
Putt baner varierer ganske meget alt efter banearkitektur. Alt
andet lige vil mange bunkere medføre at rundetiden øges.
Vandhazarder består af bække, grøfter, moser, søer, hav mv.
Driving range
En driving range er et øvelsesområde som kan variere meget i
størrelse, alt efter muligheder og ønsker. Hvis driving range også
skal kunne bruge til øvelsesområde for golf kræves et areal på ca.
100 x 300 meter. Området kan forsynes med tee-bokse langs den ene
korte side. Fra alle udslagssteder bør man kunne overskue hele
området. Driving range skal være forsynes med afstandsmål som flag,
øvelsesgreens eller lignende. Det er bydende nødvendigt at vide
hvor langt man kan slå med sine 2 jern, hvis man skal blive rigtig
dygtig til at spille Pitch & Putt.
Putting green og indspilsgreen
Putting- og indspilsgreens er træningsområder, der skal have samme
opbygning og plejes på samme måde som greens på banen. Putting
greenen skal ligge i tilslutning til klubhuset og have en rimelig
størrelse, og en indspilsgreen bør være mindst 100 m².
Andre begreber:
Foruden de ovenstående begreber findes yderligere en række
begreber, som flittigt anvendes i Pitch & Putt verdenen. Her
følger en kort forklaringsliste.
Greenkeeper: Person, der er ansat til at passe
banen.
Handicap: Et talmæssigt udtryk for en spillers
dygtighed. Pitch & Putt har sit eget internationale handicap
system udviklet af FIPPA og DPPU.
Handicapsystem: System som muliggør, at spillere
med forskellige Pitch & Putt mæssige færdigheder (handicaps)
kan konkurrere med hinanden og i princippet spille lige op.
Out of bounds: Område uden for banens grænser.
Grænsen markeres normalt med hvide pæle.
Par: Idealresultat på hullet. Par er altid 3 i
Pitch & Putt.
Pro: Pitch & Putt-/golftræner.
Scorekort: Skema, hvorpå de opnåede resultater
noteres under spillet.
Scratchspiller: Spiller med handicap 0.
Turf: Det øverste jordlag med græs og
rodsystem.
Banens beliggenhed
Der skal tages hensyn til en lang række faktorer, når man skal
udvælge areal til en kommende Pitch & Putt bane.
Erfaringen fra udlandet viser, at den fysiske placering af baner er
af største vigtighed. Man plejer at sige, at for at et Pitch &
Putt anlæg kan komme til at fungere optimalt skal tre
forudsætninger være opfyldt nemlig: " location, location and
location". Det skal på alle måder være nemt at komme til og fra
baneanlægget ikke mindst med offentlige transportmidler, til fods
eller på cykel; men også i bil. Da Pitch & Putt baneanlæg kun
kræver mellem 3-5 HA betyder det, at anlæggene med fordel kan
placeres i parker og andre grønne områder i byer og bynære områder.
Egentlig er det kun fantasien (og vanetænkningen!) som sætter
grænser for hvor et Pitch & Putt anlæg kan placeres med
succes.
Og så er der naturligvis de mange par-3-baner rundt om i landet i
tilknytning til golfbanerne som kan redesignes efter Pitch &
Putt standarterne. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det ikke
altid er nok blot at flytte teestederne så Pitch & Putt
afstandene kommer til at passe. Ofte må man lige rådføre sig med en
ekspert på området og på sigt vil DPPU råde over en sådan.
Start med af få et overblik
Hjemmesiden Danmarks Miljø Portal http://kort.arealinfo.dk/ er
er rigtigt godt redskab som kan hjælpe dig med at få overblik over
jeres muligheder og siden kan også hjælpe dig med at få fat i
detail informationer.
Myndighedernes krav
Der vil altid være planlægningsmæssige bindinger og udfordringer
man skal tage hensyn til ved anlæggelse af en Pitch & Putt
bane.
Mange af de regler og krav som gælder for golf anlæg vil også
gælde for Pitch & Putt anlæg. Imidlertid er der endnu ikke
lovgivet specifikt på området, hvorfor man skal søge vejledning hos
myndigheden før anlæg af Pitch & Putt banen. DPPU arbejder med
udvikling af vejledninger på området i lighed med de man kender fra
golf.
Vi henviser her til statens udmeldinger "Lokalisering af
golfbaner", der angiver de planlægningsmæssige rammer for
kommunernes planlægning samt til den tilhørende vejledning "Golf,
natur- og friluftsliv". I vejledningen "Golf, natur og friluftsliv"
findes en række gode råd og opfordringer til, hvordan man allerede
i planlægningsfasen bedst muligt får integreret natur og
friluftsliv i golfbaneprojektet samt nogle idéer til, hvad den gode
planlægning skal tage højde for. Desuden indeholder den oplysninger
om en efterfølgende hensigtsmæssig drift. Vejledningen henvender
sig primært til initiativtagere af nye golfbaner samt myndigheder
og interesseorganisationer. Vejledningen sikrer således et fælles
sprog og forståelse parterne imellem.
Arealets størrelse
Det er meget vigtigt, at man ved projektering af Pitch & Putt
anlægget sørger for et areal af passende størrelse.
En typisk Pitch & Putt er en bane med 18 huller, driving range,
klubhus og servicebygninger, parkeringsplads er arealkravet 3 - 10
Ha. Imidlertid kan man godt designe sig frem til en perfekt 18
hullers Pitch & Putt bane på bare 2 Ha; men DPPU´s anbefaling
vil være et minimums areal på 3 Ha.
Anlægger man 6, 9 eller 12 hullers baner bliver muligheder egentlig
større m.h.t. placeringen af banen da areal kravet mindskes
forholdsmæssigt. Arealer omkring boligblokke, institutioner,
plejehjem, undervisningssteder, kolonihaver, virksomhedsparker,
hoteller m.v. kan være meget velegnede til Pitch & Putt
baneanlæg og vil på en god måde kunne tilføre områderne nye
værdisæt.
Pitch & Putt banen bør naturligvis tilpasses til landskabet,
parken eller byområdet og samtidig søge at give plads til flersidig
anvendelse af arealet. Jo bedre planlægning og design af
baneanlægget jo bedre er mulighederne for sportslig- og driftmæssig
succes.
Arealets karakter
En Pitch & Putt bane skal indpasses i den eksisterende natur,
park eller byområde og øvrige strukturer.
Men at anlægge et Pitch & Putt baneanlæg på en an "flad mark"
er ganske bestemt også en mulighed. Mange af de bedste Pitch &
Putt baner i verdenen er anlagt fra "flad mark", hvilket så har den
fordel at hensyn til strukturer i øvrigt en mere åbent, alt andet
lige.
Egentlig er det kun fantasien (og vanetænkningen!) som sætter
grænsen for hvor et Pitch & Putt anlæg kan placeres med
succes.
Vegetation
I et område, der allerede er bevokset er det ofte ønskværdigt at
bevare træer, buske for at give variation og udfordringer på Pitch
& Putt banen samt fastholde eksisterende flora og fauna. Da en
Pitch & Putt bane anlægges for at blive benyttet i flere
generationer, vil plantning af træer normalt være en vigtig del af
anlægget af banen. Når beplantningsplanen lægges, bør der tages
særligt hensyn til, at der plantes træer, som i forvejen er
naturligt forekommende på den pågældende lokalitet. Træer, buske og
hække på Pitch & Putt banen kan anvendes som forhindringer, til
at give læ og til at give terrænet yderlig karakter.
Jordbundsforhold
Jordens kvalitet (bonitet) er meget vigtig, eftersom den bestemmer
græssets muligheder for at blive tæt og slidstærkt. Har man
mulighed for at bygge Pitch & Putt banen på sandet jord, er
dette ideelt. Let jord giver det bedste og stærkeste græsdække, alt
andet lige.
Er jordens boniteten høj betyder det at ler indholdet i jorden er
højt, hvilket så igen kan betyde, at banen er våd i efterårs- og
forårsmånederne og stenhård om sommeren. Jord med meget højt
lerindhold er ikke særligt velegnet til hverken Pitch & Putt
baner eller golfbaner.
Adgang til vand
Før endelig beslutning om anvendelse af et givet areal til en Pitch
& Putt bane træffes, skal det være klarlagt, at
man kan få vandindvindingstilladelse i tilstrækkeligt omfang,
hvilket erfaringsmæssigt kan volde problemer i visse områder med
knappe grundvandsressourcer. Det er et uomtvisteligt faktum, at kun
de Pitch & Putt baner (og golfbaner) som har de relevante
vandingstilladelse vil overleve på sigt. Vand bliver den afgørende
begrænsende faktor for drift af "alle grønne flader" i fremtiden.
Vandingsbehovet er bonitet og klimabestemt og bør overvejes og
kalkuleres med største omhyggelighed! Vanding af greens og
forgreens er ofte nødvendigt. Derimod er vanding af fairways
normalt ikke nødvendig i Danmark, og tilladelse til fairwayvanding
vil næppe kunne forventes. Vand til vanding af banen kan være fra
"alternative" kilder og behøver således ikke være af
drikkevandskvalitet. Regnvandsopsamling er eksempelvis anvendt på
flere baner.
Afledning af spildevand
Der skal tages højde for kloakering og de deraf følgende udgifter -
alt afhængig af, om der er mulighed for tilslutning til offentlig
kloak, eller om der bliver tale om eget spildevandsanlæg,
nedsivning eller særskilt udledning eller lignende. Nyeste
beregninger fra Danmarks Metrologiske Institut viser, at vi kan
forvente en stigning i regn mængderne på op til 30 procent inden
for en kortere årrække.
Byområder
Det er oplagt og ønskeligt på alle måder, at placere nye Pitch
& Putt baner i selve byområderne. Alle de forhold som er til
fordel for sporten og for Pitch & Putt baneanlægget er
tilknyttet byområderne. Befolkningsunderlag, kollektiv trafik,
øvrige transportmuligheder og sociale- og kulturelle strukturer er
i og ved byerne. Endelig har byerne mange uudnyttede arealer, hvis
man ser godt efter. Som tidligere nævnt kræver en Pitch & Putt
bane bare 3-5Ha.
Sikkerhed, naboer, veje mv.
Spørgsmål omkring sikkerhed og Pitch & Putt baner er et vigtigt
emne i planlægnings-og designfasen. Dette gælder såvel den interne
sikkerhed på banen, hvor der spilles, men naturligvis også den
eksterne sikkerhed i relation til de omkringliggende områder. Når
der er bebyggelse eller veje i tilknytning til baneområdet, skal
der tages udpræget hensyn til dette, når Pitch & Putt banen
planlægges. Relevante sikkerhedsafstande skal tages i betragtning,
således at Pitch & Putt banen bliver et sikkert sted at færdes
samt ikke er til ulempe for omgivelserne.
Skiltning
Den gensidige hensynstagen til både Pitch & Putt spillere og
ikke spillere er et væsentligt emne, når det drejer sig om
muligheden for mangesidig anvendelse af et areal. Oplysningsskilte
for publikum med orientering om Pitch & Putt banen og
eventuelle risici bør opsættes ved banens grænser, hvor gangstier
mv. fører ind på Pitch & Putt området. Inspiration til
udformning af sådanne skilte kan fås ved henvendelse til DPPU eller
din kommune.
Internationalt Pitch&Putt road sign.
Anlæg af Pitch & Putt bane:
En Pitch & Putt bane er ikke bare et areal med 18 par 3
huller anlagt i overensstemelse med IPPA´s regler.
Driving range
Driving rangen er en meget væsentlig del af ethvert baneanlæg - det
er her man skaber og fastholder spillerene. En traditionel driving
range som vi kender den fra golfbaner er et fladt eller hældende
areal, i gennemsnit 300 meter langt og 100 m bredt. Har man
mulighed for at anlægge så stor en driving range er det en fordel;
men det er så ganske bestemt ikke en forudsætning - meget mindre er
tilstrækkeligt til Pitch & Putt formål. 100 meter langt og 50
meter bredt er rigeligt. Den større driving range har sine helt
klare fordele da den også vil tiltrække golfspillere som ønsker at
øve de lange slag samt spille Pitch & Putt.
Marbæk: driving range 65 x 130 meter
Beskrivelse
-
Arealet skal være plant og jævnt og helst forsynet med flag eller
kurve som afstandsmarkeringer ved 40-60-90 meter og til golfere ved
100-150-200-250 meter.
-
Det er bedst at udslagsstederne er lig de Tee-bokse man bruger på
banerne. Har man råd vil det være ønskeligt med overdækkede
udslagssteder.
-
Optimal placering er tæt ved klubhuset, parkering og 9 green/18
green, 1. tee/10. tee. Det skal være nemt og tillokkende at bruge
driving rangen til træning og opvarmning inden runden. Tee-bokse
skal helst vende mod nord for at mindske slag i modlys eller mod
vest for at undgå sidevind. Retning mod øst bør altid undgås på
grund af morgensolen.
-
Driving rangen kan både være en selvstændig drift-enhed eller indgå
som en del af træningsfaciliteterne i forbindelse med Pitch &
Putt banen.
Indspilsgreen
Green med mindst en greenbunker med plads til 5-6 spillere ad
gangen.
-
Placeres nær klubhus, øvrige træningsfaciliteter og gerne nær 1.
tee/10 tee.
-
Greenen skal have samme udseende og kvalitet som banens øvrige
greens.
-
Den bør rumme alle varianter af indspil og bunkerslag. Der bør være
mulighed for at øve høje og lave indspil til 3-4 flag fra 5 til 50
meter både fra flade og skrånende arealer, fra rough, fra semirough
og fairway. I det hele taget bør indspilningsgreenen give spilleren
mulighed for at øve de slag man kommer ud for på banen.
Putting green
Puttinggreenen bør være min. 100 m2 - men gerne meget større hvis
der er plads og økonomi til det.
Banearkitektur - Banedesign :
Den rigtigt anlagte bane med det rigtige design vil give den
største spilleglæde og den bedste økonomi i det lange løb. Man bør
derfor overveje, at bruge en dygtig og begavet Pitch & Putt
banearkitekt. At anlægge og designe en Pitch & Putt bane er
ikke det samme som at designe og anlægge en golfbane selv om der er
mange lighedspunkter ikke mindst i forhold til greenkvalitet. Det
kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at have greens af
topkvalitet og greens som kan holde og vedligeholdes
til mange spillerunder. Med mindre særlige forhold taler for det
bør greens ikke være under 70 m2 og ikke over 100 m2. Da vi endnu
ikke har mange Pitch & Putt baner bør man overveje, at tage på
studietur til udlandet f.eks Holland, Irland m.f. og blive
inspireret. DPPU vil på opfordring arrangere sådanne studieture.
Kontakt soren.rasmussen@consultdesigns.com
Godt banedesign skal tilfredsstille
flest muligt på én og samme tid i det daglige - kombineret med - at
hele anlægget og særligt banen skal kunne sættes op til
mesterskaber nationale som internationale. På nogle anlæg og baner
vil det være økonomisk forsvarligt, at holde banen på
mesterskabsniveau hele tiden, andre ikke. Men er udgangspunktet
forkert og banedesignet samt greenkvaliteten dårlig er chancerne
for succes - for spillerne og for baneejerne - reduceret ganske
betydeligt for nu ikke at sige, at de ikke er til stede. Godt
banedesign skaber en helhed og en naturlig sammenhæng mellem alle
aktiveteter på anlægget og på banen. Således skal man sikre sig, at
andre (børn, unge, voksne ...alle) end spillerne kan få
glæde af anlægget også de som skal leve af baneanlægget (ejere,
greenkeepere m.f.) og sidst men ikke mindst givne
hygge-/spisefacilitet. Uden en god
hygge-/spisefacilitet/resturant/klubhus til fornuftige priser på
alle måder og hvor alle har lyst til at være og hvorfra
aktiviteterne på anlægget kan ses, nydes og kommenteres - går det
ikke i det lange løb.
Pitch & Putt anlæg er meget mere end et sports anlæg, der er et
anlæg som skal kunne rumme - alle - hvilket i
øvrigt understreges og defineres af det regelsæt som gælder for den
selvstændige sportsgren Pitch & Putt!
Velegnet areal - "fra spildplads til spilplads"
Alle terrænformer og arealer større end 2-3 Ha er i princippet
velegnede til en 18 hullers Pitch & Putt bane. Har man ønsker
om bane anlæg på 6,9 eller 12 hullers anlæg (uden udvidelses
muligheder) bliver mulighederne naturligvis meget større. I Irland
ligger der næsten en Pitch & Putt bane på "ethvert gadehjørne,
baghave til hotel eller ved boligkomplekser m.v." Man kan lidt
friskt sige, at for Pitch & Putt sporten gælder, at
"spildpladser kan omdannes til spilpladser" - det er kun fantasien
og vanetænkningen som sætter begrænsningerne.
Banearkitekturen
Banearkitekten skal i sit arbejde især tage 5 hovedhensyn, som
tilsammen er forudsætningen for en god Pitch & Putt bane.
-
Pitch & Putt spillets strategi og teknik.
-
Anlæggets størrelse - 6,9,12 og 18 hullers anlæg - og mulighederne
for udvidelser.
-
Spiloplevelsen på alle måder; men særligt kvaliteten af greens.
-
Investering
-
Vedligeholdelse
Anlægsbeskrivelse:
Det er vigtigt, at man fra starten har en ansvarlig projektgruppe,
som har ekspertise på alle relevante problemområder.
Det er derfor hensigtsmæssigt, at der blandt initiativtagerne
findes personer, der har forstand på særligt Pitch & Putt; men
også på golf og som har kendskab til de juridiske og økonomiske
forhold i forbindelse med anlæg og drift af en Pitch &
Putt-/golfbane. Endelig er det vigtigt, at der blandt
initiativtagerne er personer, som kan håndtere kontakten til
myndighederne, idet det er altafgørende for et projekts
gennemførelse.
Projektering
Projekteringsfasen kan, foruden udarbejdelse af projektmateriale
samt kontakter og samarbejde med myndigheder og banearkitekt m.m.
omfatte:
Inddragelse af relevante myndigheder og
interesseorganisationer
Aftale med jordejer
Aftale med banearkitekt
Udarbejdelse af projektmateriale
Andre myndighedstilladelser, herunder især
vandindvindingstilladelse
Licitation eller anden tilbudsindhentning
Aftale med entreprenører
Byggefasen
Afmærkning af teesteder og greens
Evt. fældning af træer, krat og buske og indledende
planeringsarbejder
Evt. jordflytning
Indledende jordbearbejdning
Dræning
Anlæg af teesteder og greens
Vandingsanlæg
Stenopsamling
Såning
Efter justeringer
Evt. plantninger
Bygning eller indretning af klubhus samt etablering af P-pladser,
maskinhus mv.
I det følgende beskrives i grove træk et gennemsnitligt
anlægsarbejde. Fremgangsmåden ved ændring af en bestående bane er
den samme.
Overtagelse af arealet
Af hensyn til planlægningen af anlægsarbejdet er det væsentligt at
have aftalegrundlaget på plads, herunder i hvilken stand arealet
overtages, om det er pløjet, græsdækket eller en stubmark eller
noget helt andet (kunne være et fodboldanlæg, park eller udtjent
industri- byområde)
Afsætning af banen
Teesteder, fairways, greens, greenområder og bunkers afsættes med
pæle i hver sin farve.
Transportveje og depoter
Køreveje for transport - og arbejdskørsel - under anlægsarbejdet
afsættes med pæle uden for de senere spillearealer. På samme måde
afsættes depotpladser for jord, sand, grus og andre materialer,
således at man undgår at ødelægge jorden ved komprimering
(traktose).
Jordregulering
Eventuel jordreguleringer på fairway, udgravning af bunkers,
oprensning af søer og grøfter, opbygning af teesteder og greens i
råjord foretages først. Dog fjernes topjord i nødvendigt omfang og
lægges i depot til senere anvendelse som toplag.
Opbygningen af greens og teesteder i råjord skal udføres inden
vinteren, så sætninger kan finde sted i løbet af vinteren.
Al kørsel skal foregå uden for fairwayarealerne.
Træ fældning m.v.
Såfremt større træer eller skov- kratpartier skal ryddes er det
vigtigt at alle rødder efterfølgende fjernes.
Bunkers
Bunkers udgraves og formes i råjord. Bunkerskråningerne opbygges i
harpet muld, og regulering og planering sker i samme arbejdsrytme
som behandlingen af greenområderne. Inden den endelige regulering
foretages tilføres sandet (gerne knust marmor) til bunkers.
Hvorvidt der skal være græs eller sand på bunkerskråningerne er et
spørgsmål, som afgøres i samråd med banearkitekten. Græsbunkere har
den helt klare fordel at det gør spillet hurtigere og reletivt
lettere.
Dræning
Drænledninger nedlægges, når de væsentlige jordreguleringer har
fundet sted. Det er vigtigt, at dræningen foretages professionelt,
da det er uhyre vanskeligt og kostbart at forbedre senere.
Vandingssystem
Vandledningerne nedgraves efter, at jordreguleringer har fundet
sted. Uanset om man vælger automatisk eller manuelt betjent
vandingsanlæg, gælder det:
-
At alle udtag, pop-up sprinklere og ventilbrønde skal være monteret
således, at klippemaskinerne kan køre hen over dem.
-
At der ved afleveringen skal foreligge præcise tegninger og
diagrammer,hvoraf dimensioner og placering fremgår. Endvidere skal
der foreligge udførlig betjeningsvejledning med oplysning om firma
og serviceadresser.
-
At vandingsanlægget skal være afprøvet og godkendt, inden såning
foretages.
Teesteder
Ved opbygningen af teesteder i råjord skal skråningerne have et
anlæg på 1:4 eller mindre. Overfladen af det enkelte teested skal
ligge i samme kote. Efter at råjorden har sat sig i løbet af
vinteren efterreguleres der om foråret, inden topjorden lægges på i
et ensartet 20 cm tykt lag. Herefter kan Tee-boksen placeres.
Greens
Topjorden på greenarealet fjernes og lægges i depot. Derefter
bygges greens op i råjord efter detailtegninger. I samme
arbejdsrytme reguleres greenområderne og bunkers ved green. Under
anlæggelsen af greens må området foran green ikke anvendes som
færdsel og arbejdsområde. Anlæggelsen af green sker under
hensyntagen til analyseresultaterne fra de jordprøver, der
tidligere er udtaget. Omfanget af dræningen sker også på grundlag
af de jordbundsundersøgelser, der er foretaget tidligere.
Drænledninger nedlægges med en indbyrdes afstand af 4 meter.
Opmærksomheden skal henledes på, at det er i de færreste tilfælde,
at der findes materiale på stedet, der er egnet til vækstlag. Der
vil som oftest være for meget fint materiale, ler og silt, som
forårsager pakning af topjorden. Det optimale vækstlag kan købes
hos specialistfirmaer og består af en blanding af kalkfrit sand med
en ensartet kornstørrelse. Sandet skal være kalkfrit for at undgå
gipsudfældning senere ved brug af sure gødninger. Merprisen for den
ideelle vækstlagssammensætning er ubetydelig i forhold til de
samlede anlægsudgifter og er tjent hjem igen ved en bedre
etablering, nemmere vedligeholdelse og en større tolerance over for
spil i perioder med meget regn.
Se også hjemmesiden http://www.turfgrass.dk/
Øvelses- og reparationsgreen
En øvelses- og en reparationsgreen anlægges og vedligeholdes på
samme måde og i samme arbejdsgang som banens øvrige greens.
Greenområde
Greenområder er betegnelsen for arealerne lige omkring greens.
Foran greens vil det ofte være nødvendigt at foretage en grubning.
Overskudsjorden fra greenopbygningen, dræn renderne og udgravningen
af bunkers ved greens kan anvendes til regulering af
greenområderne. Jordbehandlingen og planeringen skal foretages
omhyggeligt, og det vil sige, at der i høj grad vil være tale om
håndarbejde. Det er vigtigt, at alle højdeforskelle fremtræder som
bløde, maskinvenlige overgange.
Fairways og semirough
Fairways og semirough behandles under et. Semirough regnes fra
forkanten af teestederne frem til fairways begyndelse og desuden
langs fairways. Bredden afhænger af de stedlige forhold, men
eksempelvis kan man gå ud fra en semiroughbredde på hver side af
fairway på 8-10 m.
Jordbearbejdningen af arealerne afhænger af de lokale forhold samt
i høj grad af, i hvilken tilstand arealerne er overtaget.
Grundgødninger nedfældes i 15 - 20 cm's dybde. Gødningen skal være
jævnt fordelt. Stensamling foretages, såfremt der er større sten i
toplaget, både af hensyn til klippemaskinerne og til spillet.
Stenopsamlingen foretages med specialmaskiner og i en dybde af 5 -
10 cm. Overfladesten må ikke forekomme overhovedet, hvis de vil
være en hindring for den efterfølgende klipning i en klippehøjde på
20 - 25 mm.
Jorden skal være planeret således, at der senere kan klippes i den
ønskede klippehøjde. Tilsåning sker af 2 gange, idet der først
tilsås med en given mængde frø på fairway og i semirough, derefter
med en given mængde frø på fairways alene.
Almindelig rough
Almindelig rough, hvor græsset sjældent eller aldrig skal klippes,
betragtes som naturområder. Man vil som regel ønske en svag
græsvækst. Hvor såning skal foretages overfladebehandles jorden, og
større sten fjernes forinden fra overfladen. Såtidspunktet vil
afhænge af lokale forhold, idet man f.eks. i et stærkt kuperet
område vil foretage såning på et tidligt tidspunkt for at binde
jorden. Som rough kan man også vælge - blomsterenge. For yderligere
information om blomsterenge kontakt DPPU.
Beplantning
Beplantning kan foretages samtidigt med de øvrige anlægsarbejder,
men vil undertiden blive udsat til efter, at banen har været
spillet et stykke tid, dels af økonomiske grunde, dels for at kunne
indrette beplantningen efter spillet. Valget af træer og buske til
beplantning er vigtigt; der skal tages hensyn til sammenfald mellem
stedets natur og til, hvad der kan gro i området. Selve
beplantningsarbejdet skal udføres og vedligeholdes af fagfolk,
således at der sikres et godt resultat.
Vandløb og vandhuller
Skråninger ved åbne vandløb (grøfter og åer) og vandhuller, som
skal klippes, skal være jævnt skrånende dels af hensyn til
klipningen, dels af hensyn til, at de ikke "trædes ned", når
spillerne leder efter bolde. Af hensyn til miljøet, flora og fauna
anbefales det, at der findes en bufferzone omkring vandløb og
vandhuller, hvor plejen er mere ekstensiv. Endvidere vil de svage
hældninger give fladvandede arealer, der udtørres om sommeren og
får et rigt insektliv til glæde for især padder og fugle. Udtørring
er også godt for omsætning af bundslam og dermed for vandløbets
biologiske rigdom. Selve vandhullets form, skal være som en flad
tallerken med et dybere område nær midten. Undgå skyggegivende
opvækst på sydsiden af vandhullet da mange vandhulsdyr er afhængige
af høj vandtemperatur.
Stier og veje
Stier, der forbinder de enkelte huller på banen (fra green til
næste teested), skal udlægges fra starten, og man skal tage hensyn
til, at de evt. både skal være hensigtsmæssige for spillertrafik og
maskintrafik. Transportveje på den færdige bane skal undgås i
størst muligt omfang og skal i hvert fald henlægges til
rough-områderne.
Maskinhus
Maskinhuset placeres på et centralt sted med gode
tilkørselsforhold. Omkring maskinhuset skal der også sikres plads
til parkering og materialedepoter.
Okkeranalyse
Når dræning foretages, skal der i visse egne af landet foreligge en
særlig okkeranalyse på grund af den koncentration af okker, som
sker ved en afvanding.
Frøblandinger
Frøblandinger må nødvendigvis sammensættes af professionelle, som
kender de lokale forhold og de nyeste typer frøblandinger. En
generel anbefaling vil være at anvende sorter, der er tilpasset
banens design og klimaet for hermed at sikre mindst mulig
sygdomsangreb og forbrug af gødning og vand. Se særligt: http://www.turfgrass.dk/
Såtidspunkt og -rutine
Der skal tilstræbes en sårutine, hvorefter greens, greenområder,
teesteder, fairways og semirough tilsås på en gang, således at den
efterfølgende klipning kan foregå uhindret. Specifikation,
kvalitetsstyring og tilsyn En Pitch & Putt bane bliver ikke
bedre end dens specifikation, projektsamarbejde i processen og
kvalitetsstyring. Det er derfor væsentligt at specificere præcist,
hvad man ønsker, og denne specifikation kan ikke udformes uden
specialister. Herudover kan betydningen af et godt samarbejde
mellem bygherre, arkitekt, leverandører, greenkeeper og entreprenør
næppe fremhæves nok. Det må anbefales meget kraftigt at ansætte den
greenkeeper, som senere skal vedligeholde banen, allerede ved
specifikationen af anlægsarbejdet og lade ham indgå i det team, der
bygger banen, samt naturligvis føre tilsyn. Det kan varmt anbefales
at lave procedurer for kvalitetsstyring under anlægsarbejdet, da
dette sikrer kvaliteten.
Overtagelse
Efterhånden som de enkelte huller helt eller delvist er tilsået,
overtager klubben driften. Vedligeholdelsen begynder således lige
efter såningen, Det er vigtigt, at det er fastlagt, hvem der har
ansvaret for pasningen på afleveringsdagen.
Aflevering
Når anlægsarbejdet er afsluttet, finder afleveringen sted i henhold
til den foreliggende kontrakt, idet der enten samtidig eller
tidligere udarbejdes en mangelliste og fastsættes en
afhjælpningsprocedure.
Anlægsudgifter
Anlægsudgifterne fordeler sig på: Jord, baneanlæg, bygninger,
maskiner og indkøringsperiode.
Jorden købes, lejes eller bliver stillet mere
eller mindre gratis til rådighed af Kommune, stat eller andre.
Banens anlægspris afhænger af udgangspunket,
terrænet, jordens beskaffenhed, bygherrens ambitioner og spillernes
forventede krav og betalingsvilje.
Når man sammenligner tilbud eller eksisterende baners anlægspris,
skal man være meget opmærksom på, om indholdet og kvaliteten er
sammenlignelig. For eksempel er dræning af en green med 3 meters
eller 6 meters afstand mellem drænledningerne i begge tilfælde
"dræning af greens", men prisen og resultatet - som først kan ses
senere - er absolut ikke det samme.
Bygningerne omfatter klubhus og maskinhus.
Klubhuset afhænger af ambitioner og klubtype, Maskinhuset skal
kunne rumme alle maskinerne, et værksted, et personalerum, et
kontor og et mindre depot.
Maskiner skal erhverves efter professionel
rådgivning. Maskinerne kan købes eller leases.
Indkøringsperioden løber fra det øjeblik græsset
er kommet op og skal klippes første gang og til det tidspunkt, hvor
banen åbnes for spil og dermed muligheden for egentlige indtægter.
Indkøringsperioden varer typisk 1 - 1½ år og indebærer fulde
driftsudgifter uden driftsindtægter af betydning. Denne
driftsudgift bør indregnes i anlægsudgiften og finansieres som en
del af denne.
Et regneeksempel
Prisen på anlæg af Pitch & Putt baner er i dag meget svingende,
idet der er mange måder at gøre det på. Som udgangspunkt koster det
ca. mellem Kr 30.000 til 70.000 pr. hul; denne pris er inkl.
vandingsanlæg, godkendt vækstlag samt dræn og arkitekt.
Det vil sige, at i gennemsnit betaler man i Danmark omkring 1 - 2
millioner kr. for 18 hullers Pitch & Putt anlæg i
anlægsudgifter. Nedenstående i 2008-priser ekskl. Moms kan være
prisen for en gennemsnitlig 18 hullers bane. Virkeligheden kan
variere fra det halve til langt over det dobbelte.
Udbudsmateriale
Det er overordentligt vigtigt at udforme et udbudsmateriale for
baneanlægget, som fuldstændigt beskriver, hvad anlægsarbejdet skal
omfatte, og hvilke krav man stiller til anlægget.Udbudsmaterialet
danner grundlag for, at entreprenøren kan give et realistisk
tilbud, og det sikrer, at der opnås tilbud på det samme arbejde,
hvis der indhentes tilbud fra flere entreprenører. Det kan derfor
ikke anbefales nok at være overordentlig omhyggelig med sit
udbudsmateriale. Ofte vil det være en god ide at involvere
golfbanearkitekten i udformningen af udbudsmaterialet. Formulering
af et velbeskrevet udbudsmateriale for baneanlægget er formentligt
den bedste investering en golfklub kan gøre. Det må derfor kraftigt
anbefales at inddrage fagkyndige personer i udformningen
(rådgivende ingeniører, greenkeeperen, nøglepersoner i klubben med
den pågældende ekspertise).
Indholdet i et udbudsmateriale kan være følgende:
Orientering
Almindelige bestemmelser
Tidsplan
Tilbudsafgivelse
Byggepladsen
Bemærkninger
Tegnings- og bilagsliste
Entreprisens omfang
Beskrivelse af arbejdets gennemførelse
Pasning efter tilsåning
Tilskudsmuligheder:
Nedenstående er et udpluk af de tilskudsmuligheder der findes.
Listen er ikke komplet.
Tips- og Lottomidler til friluftsliv
Formål:
Til gavn for friluftsliv og friluftsrelaterede
projekter.
Der kan søges om støtte til:
Der forlanges medfinansiering typisk på 50 procent eller
mere.
Nærmere oplysninger:
Se www.friluftsraadet.dk.
Lokale- og Anlægsfonden
Formål:
Fonden er til for at fremme og støtte byggeri og
faciliteter inden for idræts- og kulturlivet.
Der kan søges om støtte til:
Lokale- og Anlægsfonden har to puljer, der kan søges:
1. "Fonden" kan søges til projekter over 800.000 kr.
2. "Klublokale og Værestedspuljen" kan søges til projekter over
100.000 kr.
og under 800.000 kr.
Fonden tilbyder også rådgivning og vejledning. Fra fonden kan
støttebeløbet variere en del, men der gives aldrig over 50 % og som
oftest 10-33 % af de samlede projektudgifter. I Puljen kan man
maksimalt få 100.000 kr. i støtte.
Nærmere oplysninger
Se http://www.loa-fonden.dk
Lokale- og Anlægsfonden, Kanonbådsvej 12, 1437 Kbh K., tlf. 3283
0330, fax.
3283 0331, e-mail: fonden@loa-fonden.dk.
F.L. Smidth & Co. A/S' Gavefond
Formål:
At støtte humanitært arbejde og andre almennyttige formål,
herunder uddannelse og forskning. Naturbevarende og miljømæssige
initiativer og projekter. Desuden nationale og kulturelle
formål.
Der kan søges støtte til:
-
Humanitært arbejde og andre almennyttige formål
-
Uddannelse og forskning
-
Naturbevarende og miljømæssige initiativer og projekter
-
Nationale og kulturelle formål
Nærmere oplysninger:
Send en ansøgning til F.L. Smidth & Co. A/S Donation
Fund viagavefond@flsmidth.com
Fonden for træer og miljø
Formål:
Gennem oplysning og forskning at bevare eller nyskabe
træplantninger, enkelttræer og buske, der er værdifulde
miljømæssigt eller i botanisk, kulturhistorisk og æstetisk
henseende.
Der kan søges om støtte til:
Fonden yder f.eks. støtte i form af træer til plantning på
friarealer. Fonden kan desuden medvirke med rådgivning ved
projektering og anlæggelse.
Nærmere oplysninger
Fonden for træer og miljø. Bentzonzvej 52, postboks 92, 2000
Frederiksberg.
Tlf. 38 11 32 05
Tuborgfondet
Formål:
At virke for samfundsgavnlige formål, særlig til støtte for dansk
erhvervsliv.
Der kan søges om støtte til:
-
Fremme af initiativer, der vurderes at kunne gavne samfund og/eller
er erhvervsliv
-
Anskaffelse af apparatur og udstyr til forskning
-
Projekter til hjælp for dansk kultur, natur og miljø
Nærmere oplysninger
Se www.tuborgfondet.dk
Tuborgfondet, Gamle Carlsberg vej 10, 2500 Valby, Tlf. 33 27 29
00
Naturforvaltningsmidler
Skov- og Naturstyrelsen fordeler årets midler. Det sker på baggrund
af indstillinger om projekter primært fra statsskovdistrikterne.
Det er muligt at søge om tilskud fra naturforvaltningsmidler til
større projekter.
Formål:
Omfanget af naturområder og skove skal øges, og
alsidigheden i de eksisterende områder skal styrkes.
Der kan søges støtte til:
-
at genoprette naturområder for at forbedre levemulighederne for det
vilde dyre- og planteliv.
-
at øge arealet af statsskove som et bidrag til en fordobling af
Danmarks skovareal. (skovrejsning)
-
at forbedre mulighederne for befolkningens friluftsliv.
-
at bevare og pleje de landskabelige og kulturhistoriske
værdier.
Nærmere oplysninger:
Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, tlf.
3947 2000.
Tilskud til etablering af mindre vandområder
Formål:
Tilskud til etablering af mindre vådområder.
Der kan søges støtte til:
Minimum 600 m2 landbrugsjord. Inden støtten kan søges kræves en
landzonetilladelse.
Ansøgningerne vil blive prioriteret efter forventet biologisk værdi
vurderet ud fra arealoplysningerne, efter antallet af ansøgningerne
i forhold til midler i puljen og efter den geografisk fordeling af
projekterne.
Afhængig af antallet af ansøgere og godkendte projekter vil
tilskuddet være mellem 8.000,- og 12.000,- kr. pr. projekt.
Nærmere oplysninger:
Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø,
tlf. 3947 2000.
Tilskud til etablering af større vandområder
Formål:
Tilskud til etablering af større vådområder.
Der kan søges støtte til:
Typisk på over 10 ha og ofte i et samarbejde mellem flere
lodsejere. Støtten udgør et engangsbeløb til projektering og
entreprisearbejde. Derefter støtte pr. ha. i 20 år.
Nærmere oplysninger:
Direktoratet for Fødevare Erhverv, Nyropsgade 30, 1780 Kbh. V -
Tlf. 3395
8000
www.dffe.dk
Danmarks Idræts-Forbund
Formål:
Danmarks Idræts-Forbund giver normalt ikke direkte tilskud
til idrætsforeninger.
Der er dog nogle puljer og fonde samt rentefrit lån, der kan
søges.
Der kan søges støtte til:
Minisport:
DIF giver konsulentbistand og økonomisk støtte til foreninger, der
starter minisport for børn mellem fem og ti år efter DIF's
minisportmodel.
Rentefrit lån:
Danmarks Idræts-Forbund yder kun rentefrit lån til nybyggeri,
udvidelse, modernisering samt væsentlige reparationsarbejder og
energibesparende foranstaltninger til klubhuse og lignende samt til
faste anlæg af forskellig art. Lånet ydes kun mod eget
specialforbunds garanti, bankgaranti eller kommunegaranti.
Københavnerpuljen:
Puljen har til formål at styrke lokale initiativer. Initiativer for
børn og unge har første prioritet, men der gives også støtte til
idrætssvage grupper. Der bliver lagt vægt på, at ansøgeren
samarbejder med eksempelvis foreninger, institutioner, skoler og/
eller den kommunale forvaltning.
Klik her for ansøgningsskema.
Danmark Idræts-Forbund's uddannelsesfond:
Uddannelsesfonden er et tilbud om støtte til
uddannelsesinteresserede personer inden for DIF's specialforbund og
foreninger.
Martha og Niels Nielsens Mindefond:
Danmark Idræts-Forbund varetager administration og uddeling af
legater for Martha og Niels Nielsens Mindefond. Fonden kan søges af
medlemmer af en idrætsforening, der er medlem af et specialforbund
i DIF. Aktive, trænere og ledere kan alle komme i betragtning, dog
vil ansøgere inden for gymnastik og svømning nyde særlig bevågenhed
på grund af stifternes tilknytning til disse idrætsgrene.
Nærmere oplysninger:
Danmarks Idræts-Forbund, Økonomi og IT, Idrættens Hus,
2605 Brøndby
Folkeoplysningsloven
Alle foreninger under Danmarks Idræts-Forbund, der tilbyder
fritidsaktiviteter for børn og unge under 25 år, har ret til at få
tilskud til lokaler og aktiviteter fra kommunen. Den enkelte
kommunes folkeoplysningsudvalg administrerer loven og fastlægger de
nærmere regler for, hvordan lokaler og penge fordeles blandt
foreningerne i kommunen.
Nærmere oplysninger
Hos kommunen, eksempelvis hos fritidskonsulenten, kan man
få oplyst hvilke regler, der gælder for den pågældende kommune.
Tilskud til vildtplantninger
Formål:
Tilskud til plantning af træer og buske i det åbne land til gavn
for vilde dyr.
Der kan søges støtte til:
Støtte til plantninger specielt for vildtet. Tilskuddet er
på 80 procent af planteprisen.
Nærmere oplysninger
Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, tlf.
3947 2000